Morgenens møde startede, som altid, med en varm velkomst fra
vor Præsident.
En særlig velkomst til dagens foredragsholder Ole Droob, og
ligeledes til Thomas Nørgaard Christensen. Endvidere blev der budt velkommen tilbage til
Henrik Eeg Knudsen.
Traditionen tro blev dagens foredrag prioriteret som det
først på vort møde og ordet gik derfor videre til Ole Droob.
Ole Droob, som til daglig er Rektor for Aalborg
Studenterkursus, var i 2003 udstationeret som Militærobservatør for FN. Først 6
mdr. i Syrien og derefter 6 mdr. i Libanon. Det er med afsæt i de, derfra
opnåede, erfaringer at vi blev vidne til et særdeles energisk og detaljerigt foredrag
om konflikten i Mellemøsten.
Indledningsvist lidt fakta om nogle af de implicerede
parter:
Israel dækker et område svarende til 2/3 af Jylland. 76 % af
indbyggerne er jøder og af denne del er de 20% russere. Kvinder har 2-2,5 års
værnepligt og mænd har 3-3,5 års værnepligt.
Vestbredden dækker et geografisk område svarende til 2/3 af
Sjælland.
Sidst og i den grad mindst, Gaza, som geografisk svarer til
Mors. Til gengæld er der ca 1,8 mio. indbyggere, hvilker resulterer i at Gaza
har henved verdens 6. største befolkningstæthed.
Israel har i perioden 1948 til 2014 været aktiv i 9 krige,
hvoraf de seneste kan defineres mod Gaza. Endvidere skærmer Israel Islamisk
Stat samt Al-Qaida mod Hizbollah når kampene foregår nær den israeliske grænse,
i det Hizbollah anses som den største fjende.
Libanon og Syrien var begge fransk mandatområde.
Da Libanons militære ressourcer anses som relativt
begrænsede, bruger mange af Israels fjender netop Libanon som springbræt.
Hizbollah derimod, bliver betragtet som en særdeles stærk gruppering.
Libanons styre udgøres af de tre største religioner, dog
tankevækkende at den mindste (de kristne) har den stærkeste position, netop
præsidentposten.
Ole Droob fortalte endvidere om udfordringerne i at
udføre Militær Observans med 23 forskellige nationaliteter henover de 12 måneder.
Især det at opleve en chilenske major i rollen som hus”bitch”, var udfordrende.
Efter dette spændende foredrag fortsatte Anita med dagens
meddelelser:
·
Rosende ord om det netop overståede Intercity
møde. Der blev samlet kr. 12.000 ind til Veteranhjemmet. Man havde håbet på 200
deltagere, men desværre nåede vi kun op på 120. Årets iværksætterpris gik til
”ORDKRAFT”
·
Derudover blev vi mindet om at det er tid til at
melde sig til udvalgene til næste år. De respektive formænd går ligeledes i
gang med en mindre hvervekampagne
·
Næste møde foregår hos Aalborg Kongres og
Kulturcenter – vi mødes udenfor 06.55.
·
Sommerfest 20-06-2015 – nærmere info følger.
Herefter gik ordet videre til Mette, som overtog dagens
Tre Minutter. Her kom vi, inspireret af Mettes datters essay om lykke, igennem
en beskrivelse at den store præstation Mette skal gennemføre inden længe.
Mettes skal løbe 1400 km på 40 dage, svarende til 35
kilometer pr dag. Løbet starter fra toppen af Sverige og strækker sig ned til
Idra. Mette gennemfører dette løb alene og en af de store udfordring (foruden
det at løbe 35 km om dagen) bliver at indtage de 4000 kalorier dagligt som der
kræves. Derudover er Mette mest bange for sin egen begrænsning på en dårlig
dag.
Vi glæder os til at følge Mettes udfordring på de sociale
medier.
Vi sluttede mødet af med at synge ”Vi elsker de grønne
lunde”
For referat.
Lars
Ingen kommentarer:
Send en kommentar