Stærkt inspireret af bl.a. vores PR-ansvarlige Carsten Helmuth har jeg flere gange haft lyst til at deltage i Rotarymøder, når jeg har været på forretningsrejser. Det lykkedes endelig på min tur til Østafrika i starten af juni. Jeg deltog i et møde i Nairobi Rotary Club torsdag den 6. juni 2013.
Nairobi Rotary Club er den ældste Rotary klub i Østafrika og den tredjeældste klub på det afrikanske kontinent. Mødeformen var lidt anderledes end den, jeg kender fra Aalborg City. Mødet startede med uformelle forfriskninger udenfor selve mødelokalet med god mulighed for at netværke. Mødet startede derefter ”rigtigt” inde i mødelokalet med en officiel velkomst, hvor der blev givet en taksigelse, der mindede om en fælles bordbøn og en skål blev udbragt for præsidenten af Kenya. Bestyrelsen sad sammen med den indbudte gæstetaler på et podie, hvilket indledningsvist gav en mere formel atmosfære.
Vi spiste frokost undervejs på mødet og der var en del samtaler ved bordene, der gjorde stemningen let. De velkendte ”tre minutter” blev på mødet afholdt af klubmesteren og jeg fik det indtryk, at man ikke lader de tre minutter gå på skift, sådan som vi kender det. Klubmesteren afsluttede de tre minutter med at tage rollen som fiskal og uddelte hurtige bøder for bl.a. sen ankomst og manglende slips. Det, at betale en lille bod, var almindeligt accepteret.
 |
| Erik Poulstrup (tv) hilser på president elect & treasurer David Hastie |
Indlægsholderen var en amerikaner, der fortalte om fundraising til velgørenhed. Han var i Kenya i forbindelse med en projekt om aktivering af yngre kvinder fra slumkvarteret Kibera Slums; et projekt hans arbejdsgiver, University of Minnesota, støtter. Hans indlæg var om indsamling til velgørenhed, og om at kunne skabe en begejstring omkring velgørenhedsprojekterne og forpligtelsen til at sikre, at velgører kan forestille sig modtagerprojektet (og derved forholde sig til det). Desuden gav han pointen at man i arbejdet som indsamler huske at give noget tilbage. ”You know - most people want something back!” – sagt med dreven prærie-amerikansk accent.
De deltagende Rotarianere havde en højere gennemsnitalder end den jeg kender fra vores egen klub. Den fungerende præsident fortalte mig, at ud af klubbens ca. 90 medlemmer er næsten 30 medlemmer faldet for aldersgrænsen på 85 år, og derfor ikke længere aktivt bidragende i klubbens arbejde. Mødet blev afsluttet ved at opsummere den aktuelle mødeprocent, som på dagen var ca. 70 % (Der medtaltes gæster) og opsummere, hvor meget, der var blevet indbetalt i bødekassen (5.700 ksh – ca. 400 kr)
Fredag aften, dagen efter, afholdt klubben en velgørenhedssammenkomst i en biograf. Det var med vin og snacks, hvorefter vi kunne se en film om Rotarys arbejde i Østafrika efterfulgt af premieren på den nyeste film med Will Smith (After Earth). Jeg havde mulighed for at deltage i dette også, og jeg var imponeret over at det lykkedes at sælge 350 billetter (to forestillinger) og indsamle over 15.000 kroner.
Der var spændende at opleve en anden klubs måde at være sammen på og indsamle til velgørenhed. Det gav mig som Rotarianer en god påmindelse om hvor stort Rotary er, og hvor glad jeg er for at være Rotarianer. Min opfordring, den jeg modtog fra Carsten Helmuth, og som jeg er oprigtig glad for at sende videre, er: Tag ud og oplev andre klubber og mærk hvor givende en oplevelse, det er at være Rotarianer
Mvh Erik Poulstrup
