22. december 2011

Indbydelse udsendt til Polio Plus velgørenhedsmiddag

Kære medborger!

vedlagt indbydelsen til vores næste velgørenhedsmiddag som finder sted lørdag den 11. februar 2012 på Søgaards Bryghus. Vi håber, at du og din ledsager kan deltage, men vi håber også at du vil gøre en aktiv indsats for at lokke nogle vennepar eller måske et par forretningsforbindelser med til middagen. Du kan jo selv give en billet væk i julegave!

Hvorfor holder klubben denne middag?
For knap tre år siden har alle klubberne i distriktet lovet at bidrage med 3000 USD hver til Polio Plus kampagnen som nu går ind i sin afgørende fase. Hvis Rotary International kan nå at samle i alt 200 mio USD inden 30/6-2012, så smider Bill & Melinda Gates Foundation lige så mange penge oveni. På denne blog kan du følge udviklingen. Klubbens medlemmer har indtil nu doneret 300 USD - et lille skridt på vejen.

Hvorfor er det så vigtigt?
Hvad er polio egentlig? Det er i Danmark også kendt som børnelammelse og er en virus som inficerer centralnervesystemet og på få dage medfører varige lammelser af muskelvæv. For bare 30 år siden blev det omtalt som en frygtet sygdom. Nogle har måske hørt begrebet 'en jernlunge' omtalt - enkelte patienter blev lammet i hele kroppen og måtte lever resten af livet liggende i en kæmpe mekanisk lunge som trak vejret for dem. Se her et par vedkommende danske historier på youtube eller dette foredrag (23 minutter) fra TED konferencen i marts 2011 af Bruce Aylward.

Nytter det?
Ja, det gør det. Da kampagnen startede i 1985 var der hvert år registrerede poliotilfælde i ca 150 lande verden over - også i Danmark. Nu er der 4 lande tilbage og eftersom polio virusset er ekstremt smitsomt skal vi give den en skalle og få os vaccinereret ud af den sygdom én gang for alle. Det er tidligere lykkedes at få udryddet sygdommen kopper gennem vaccinering.

Tilmelding
Sker på Royal Events hjemmeside. Vent ikke, tilmeld dig nu og lad os løfte i fællesskab samtidig med at vi hygger sammen og bliver underholdt.

På besøg hos Wolturnus

Peter Libak demonstrerer en hverdagskørestol
I starten af december var vi på besøg hos Wolturnus i Nibe hvor en veloplagt direktør Peter Libak gav os en introduktion i forretningsgrundlag, brancheforhold og afsætningsmuligheder. Virksomheden har eksisteret i små 10 år og har faktisk rødder i den tidligere cykelfabrik Principia i Nørresundby. Den startede i en gammel staldbygning og ud af båsene er erhverseventyret vokset - tre gange har dagbladet Børsen kåret Wolturnus til Gazelle.

Produktpalletten er omfattende - egentlig er det "bare" kørestole og håndcykler, men de findes i flere varianter til daglig brug, sport og til børn. Hvert eneste Wolturnus kunde opmåles og produktet tilpasses kunden, holdbarheden er høj og folk anvender deres produkt i årevis uden reperationer. Det vil sige, at TCO - Total Cost of Ownership er lavere end for konkurrerende produkter. Det har kommunerne bemærket og derfor må slutbrugeren købe ind for et højere beløb hvis denne vælger en stol fra Wolturnus.

Fordelingen mellem hverdagsanvendelse og idræt er ca. 80/20, men det er gennem idræt, at man har skaffet sig et enormt udstillingsvindue. Både ved sponsorater og gennem produktudvikling. I dag findes der flere varianter til kørestolsrugby - forsvarsmodellen ses på billedet herunder - og til andre idrætsgrene som basketball.
I udlandet er disse idrætter meget store og tiltrækker sig stor opmærksomhed fra tilskuere og sponsorer. Peter fortalte, at basketball holdet LA Lakers også har et kørestolshold (se kort video) al den stund, at der i USA er en regel om, at en andel af firmasponsorater til idrætsklubber skal gå til velgørenhed.
Foto: model Rugby Defence (fra Wolturnus hjemmeside)
Carsten Helmuth afprøver en håndcykel
Wolturnus har nu i et år haft et samarbejde med tyske Otto Bock om gensidig forhandling af hinandens produkter og for nordjyderne betyder dette en enorm eksponering i tyskernes salgskanaler.