12. februar 2015

Møde d. 11.02 - 2015

Referat af Rotarymøde d. 11. februar 2015

Der var to store emner på dagens spændende møde – opstart af mentorordning i samarbejde med Rotaract og Lars Henrik Hejlesens oplæg om OW Bunkers kollaps i efteråret 14.
Først præsenterede Line baggrunden og inviterede de 6 Rotaractere til at præsentere sig selv og deres ønsker til et mentorforløb.
Lisbet Tophøj er cand. mag. i sprog og centerkoordinator på en sprogskole. Lisbet ønsker sparring på hendes videre karriereforløb – ledelsesvejen ctr. virksomhedskommunikation
Nadja Joensen studerer kultur, kommunikation og globalisering og er netop hjemvendt fra praktikophold i Finland og Holland. Nadja ønsker personlig og karrieremæssig sparring.
Martin Baltov er keyaccountmanager i en virksomhed, der sælger brugt billeddiagnostisk udstyr. Martin ønsker en sparringspartner i komplicerede sager, udforinger på videreuddannelsesveje og hjælp til at sortere i alle de gode ideer!
Anders Dahl studerer cand. merc. og er aktiv i flere frivillige organisationer. Anders ønsker at mentor skal hjælpe ham med at træde frem fra kasserrollen og stå mere frem i en mere udadvendt lederrolle.
Linus Wenninger studerer bachelor i business & economics og har tidligere været aktiv i tysk Røde Kors. Linus ønsker mere indblik i ledelse.
Anne Torp kunne ikke være til stede på mødet, men blev præsenteret af Mette som er Rotaract koordinator på mentorrollen. Anne går i 3. G og ønsker sparring på drømme og ambitioner indenfor international kommunikation.




Herefter præsenterede de fremmødte medlemmer sig. Vi arbejder nu videre i udvalget på at finde nogle gode matches mellem mentor og mentee.

3. minutter ved John Andersen om vigtigheden af samarbejde og sammenhold mellem erhversdrivende på tværs af byer i forsøget på at fremme udviklingen af Jammerbugt området.

Beskeder fra programudvalget:
Sæt kryds i kalenderen
7. april: oplæg med Johannes Møllehave om GODHED. Afholdes på vingården. Internt klubarrangement med ledsagere.
13. april: Intercitymøde for alle Aalborg Rotaryklubber

Oplæg ved Lars Henrik Hjelesen: Den sandfærdige historie om OW Bunkers kollaps
Lars Henrik fortæller den meget personlige historie om oplevelsen af OW Bunkers kollaps, som han oplevede den indefra.
LH begynder med at ridse virksomhedens historie op fra den blev grundlagt i 80’erne til den kollapser i 2014.


LH blev ansat i 2011 som led i professionaliseringen af OW Bunkers salg og kundekommunikation. Det var del af virksomhedens bevidste strategi om at gå fra en ”bonderøvsvirksomhed” til en moderne succesfuld international virksomhed.
OW Bunkers CEO Jim Pedersen fylder meget i fortællingen. Han fremstilles som virksomhedens store patriark og virksomhedsejer. Historien viser, at der blev ført en højrisiko adfærd, hvor der blev satset hård på olieprisens fortsatte himmelflugt. Da olieprisen falder i efteråret 14 går OW konkurs.
Man fornemmer en vrede over virksomhedsledelsens meget risikobetonede adfærd – især fordi kerneforretningen faktisk gik godt.
Lars Henrik slutter af med at sige, at han har lært ikke at tage noget for givet, og være kritisk overfor autoriteter.