30. september 2014

Ordinært klubmøde i ACR, d. 04.06. 2014.

På en dejlig forsommermorgen bøde det ærede klubmedlem, Peter Wulff Andersen indenfor i BDOs ydmyge domicil på den gamle eternitgrund – beroligende at se, at BDO, som bl.a. lever af at rådgive andre virksomheder i ansvarlig økonomisk adfærd, selv har valgt en af Aalborgs billigste adresser! 














Præsident, Anita Overgaard bød velkommen og takkede Peter Wulff Andersen for gæstfriheden. Annoncerede efterfølgende optagelsen af hele tre nye medlemmer – for anden gang i klubbens historie. Optagelsen betyder, at der i år er optaget 11 nye medlemmer, hvilket er rekord! Det findes derfor anbefalelsesværdigt, at overveje flere egobrancher i det forestående klubår. Aflyste sangen for at skåne værten: ”Man tager hensyn, når man er i ”byen””!

Esben Munk Sørensen gav en kort præsentation af det næste klubmøde – 18/6 2014 kl. 6.55. Sandsynligvis flytning af mødet til Musikhuset. Fra kommende tirsdag og en uge frem: Sejlads på Limfjorden med 45 udvekslingsstuderende, således at de kommer væk fra deres værtsfamilier, mens disse er ”ramt” af den værste travlhed i forbindelse med deres børns eksamensaktiviteter. Togtet bringer deltagerne forbi forskellige byer ved Limfjorden, hvor der vil blive aflagt besøg hos de respektive Rotary klubber. Man slutter i Aalborg – her opfordres ACR medlemmer til at møde op!
Annitta Kjær Hedegaard: GSE: Udviklingsprogram for 25-30 årige. Faglig sparring på deres fagområder. Vi får et hold og har derfor brug for et par værtsfamilier (to til tre overnatninger).
Kim Kirkeby: ”Alle skal være en del af et udvalg. Dette er en af grundpillerne i Rotary – man engagerer sig og posterne roterer”. Efter denne konstatering fulgte en ganske kort gennemgang af de forskellige udvalg (projekt udvalget, pr. udvalget, rekrutterings- og medlemsudvalget, programudvalget samt new generation, som nu bliver til youth service).

Medlemsoptagelse: Kim Kirkeby forestod optagelsen af de tre nye medlemmer – Catharina Vinter Engqvist (”yankeeen”), Jesper Lindgren Hejlesen (”operasangeren”) og Morten Nielsen (”bolighajen”). Ved optagelsen af disse tre prægtige medlemmer rundede ACR de 40 medlemmer – målet ved klubårets start var 35.


Catharina: ”Jeg skulle have været født i USA”. ”Sygdom har lært mig mere end uddannelse og alt muligt andet”. 



Jesper: ”Glad for, at jeg ikke skal synge i dag – kom hjem fra koncert (Metallica) kl. 3.00 i nat”. ”Jeg tog mine første skridt i en campingvogn i Nordsjælland som 10 mdr. gammel. Siden har jeg taget mange skridt – dette er et af dem”.



Morten: ”Vi vil det her, vi har fælles mål – det knytter folk sammen og skaber glæde”. ”Rotary blev anbefalet af tidligere sundhedsminister, Jacob Axel Nielsen”.





(De nye medlemmers nåle lå - desværre - i en kasse på Phønix !!!!! – mon vores lille gris på bordet har nydt godt af det ????).


Kan revisoren regne?
















Egobranche: Wulff ”gik på” præcis kl. 8.00 og startede med at proklamere, at han kun kunne tale i 15 min. Wulffs indlæg sluttede præcis kl. 8.30! Så kan revisoren regne? (Retfærdigvis skal det tilføjes, at der netop var afsat 30 min. til hr. Wulff). Ud over en kort præsentation af sig selv kom Wulff i særdeleshed ind på revision set i relation til forsyningsvirksomheder – og så var der en lille men vis lærersætning fra en anden klog mand.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar