11. september 2014

Aalborg City Rotary møde 10 september 2014

Ud af den friske morgendis brød solen og sæsonens tredje møde.
Præsident Anita Overgaard åbnede med at bevilge orlov til Henrik Eeg Knudsen, da hans nye arbejde kræver hans tilstedeværelse onsdag morgen. Hans post som formand for PR-udvalget overtages af Jesper Lindgren Hejlesen.

Forslag til nye vedtægter var udsendt retmæssigt, men grundet fremmødet kunne de ikke vedtages. Vedtægterne genfremsendes, og vedtages på næste møde, hvis minimum 2/3 af de fremmødte kan stemme for.

Wilhelm Balsløw åbnede sine 3 minutter med en reference til et hjemligt skænderi, hvilket afstedkom bred latter fra forsamlingen, hvilket ikke blev mindre da det fremgik at skænderiet handlede om hvor giftig en frø i Randers Regnskov var.
Pointen med beretningen var dog ikke kun til at grine af, men var at det vi frygter sjældent er så farligt som vi regner med, og at ting ofte ikke er som først antaget, og at man derfor ikke skal lade sin frygt bestemme i forhold til det som er nyt og anderledes.



Aalborg City Rotary Club brugte også denne onsdag på at optage 3 nye medlemmer:
- Louise Weikop
- Lene Quist Berggreen
- Kenneth Ploug Nielsen

Velkommen skal i være!

Herefter gik Marlene Brogaard Petersen på med en EgoBranche, om hendes karriere og udvikling i først Post Danmark og nu PostNord som økonomichef. Marlene fortalte med indlevelse om hvordan Post Danmark har udviklet sig fra at være en virksomhed der leverer post, til en moderne distributionsvirksomhed, der løser mangeartede opgaver. Vi fik et spændende indblik i hvordan en karrierevej kan forløbe paralellt med så stor en virksomheds udvikling.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar