12. marts 2014

Egobrancheforedrag af Stig Skjoldager Rafn

Præsident Anita Overgaard bød velkommen og mindede alle om den fine velgørenhedsaften vi holdt i torsdags (se anden post).
Dagens sang var velkomstsangen fra festen:

Lars Andreasen holdt 3 minutter under temaet: humør og fortalte hvordan man lige skal minde sig selv om, at man ofte kan påvirke sit eget humør aktivt. 
Lars Andreasen holder sit indlæg


Mødet blev holdt på Orkideen som ligger få skridt fra SSG. 

Stig Skjoldager Rafn som er kundechef i SSG holdt egobrancheforedrag og fortalte om sit liv og levned. Stig først uddannet elektroniktekniker fra Viborg og siden brandmand, men har de seneste 14 år arbejdet i skadesbranchen.

SSG (www.ssg.dk) har afdelinger over hele landet samt i Norge (www.ssgnorge.no) og løser primærskader (akut), genopbygger og forebygger. Firmaet har døgnservice og skal kunne være fremme ved kunden indenfor 60 minutter. 
Ofte opstår behovet udenfor normal arbejdstid hvor folk har været væk fra deres bolig.

Firmaet råder over flere slags håndværkere som kan hjælpe med genopbygning efter en skade. Desuden beskæftiges flyttefolk som kan flytte og opbevare indbo efter en brand eller en vandskade.
Som altid er det en spændende del af klublivet at besøge medlemmernes arbejdspladser og se hvorledes andre brancher skaber værdi for deres kunder.

27. februar 2014

Klubmøde 26. februar i Aalborg Rotary City Club


ROTARIANER – NEMLIG !

Efter præsentationsrunde havde Mette Fosvald 3 minutter og gav os en gribende og personlig beretning. Budskabet var, at udfordringer gør os stærkere, hvilket også gælder for vores børn. Derfor er det vigtigt, at vi giver børn udfordringer og undgår de elementer der indgår i begrebet curlingbørn.

Beretningen tog udgangspunkt i en vandretur som Mette har haft med sin familie, hvor de blev udfordret af naturens kræfter –en meget rørende fortælling da den tog udgangspunkt i den dagbog som Mette har ført på deres vandretur.

Der blev orienteret om arrangementet den 6/3-2014. Hvis man har givet en gave til lotteri og auktion og ønsker omtale i det materiale der udarbejdes, skal der gives besked til John senest torsdag den 27/2-2014.

Vi blev endvidere opfordret til at deltage i det Intercitymøde, der afholdes den 7/4-2014 – klubben betaler for deltagelse, så husk at tilmeld jer.

Efter meddelelser og sang havde programudvalget indlægget – ROTARIANER – NEMLIG !

Lars Henrik, Rasmus, Mette og Erik fra programudvalget gav deres bud på, hvad deltagelse i Rotary giver dem/betyder for dem. Hovedbudskaberne var:


·      Netværk
·      Velgørenhed
·      Bekendtskaber der dækker bredt, både fagligt og personligt
·      Deltagelse i et verdensomspændende netværk, der giver mange muligheder

Da den sociale dimension i bekendtskaberne/netværket betød meget for alle medlemmerne i programudvalget opfordrede de os til at overveje afholdelse af kaminmøder – kaminmøder er møder i medlemmernes private hjem, hvor der sker en opdeling i mindre grupper. Ved at holde disse møder vil vi automatisk komme til at kende hinanden bedre – en vigtig forudsætning for at kunne bidrage til klubben og få maksimalt udbytte ud af vores klub og hinanden.



For referat Johnny V. Jensen,  Aalborg City Rotary Club

20. februar 2014

Klubmøde 29. januar 2014 - Aalborg City Rotary Club





I dag havde vi 6 gæster fra Rotaract i forbindelse med mentorordningen. Alle mentees blev hils velkommen og præsenterede sig.

Der blev fortalt om mentorordningen og, hvad det vil sige at være mentee.  Det blev understreget ”så få regler som muligt”.


Vi fik et lille foredrag om Ryla – en uddannelse for unge kommende ledere -  inkl. hvordan man opstiller et CV, det at være leder, og om den lille løbetur deltageren havde haft tidligt om morgen på 5 km. 
Se mere om Ryla i Guvernørens månedsbrev.


 
3 min. ved Merete Trojel-Hansen, det var spændende at høre om hendes liv og erfaring.

Det blev besluttet indtil videre at stoppe optagelse af bankfolk og revisorer i klubben, da disse klassifikationer er godt repræsenteret p.t.
Mødedeltagelse var 63,89%
John Andersen om vores velgørenhed arrangement 6. marts som afholdes på Hotel Phønix.  Der er stop for flere deltager, og der er fundet utrolig mange sponsorer, og arrangementet kan kun gå hen og blive en kæmpe succes, der vil virkelig komme mange penge i kassen.

 
For referat Nicholas Weilgaard med computer udfordringer...

4. februar 2014

Første runde af mentorordning har været en ubetinget succes for såvel mentee, som mentor.

Line Bluhme:

”Det har været en fornøjelse at se og
høre,hvad denne mentorordning har
gjort for de unge mennesker og fantastisk
at mærke, hvordan det også har gjort indtryk
på mentorerne – det er jo også en form for
velgørenhed: at hjælpe andre mennesker godt på vej!”

15. januar 2014

Klubmøde 15. janaur 2014

Aalborg City Rotary Club

Årets første klubmøde blev indledt med velkomst til Distrikts Guvernør Jan Brinck og Assisterende Guvernør Henrik Westen-Jensen, som traditionen tro kiggede forbi for at give os inspiration fra andre klubber og det internationale Rotary arbjede - herom mere senere.

Først meddelelser fra Presidenten - Anita Overgaard. Hun kunne overbringe den glædelige nyhed, at vores dispensation vedr. 14 dages møder er forlænget til juni 2017 :-)

Foundation og projektudvalget ved Nanna Sørensen mindede os om det flotte velgørenhedsarrangement den 6. marts 2014 - husk tilmelding til en unik oplevelse for små penge.



Kickstarten var i anledning af den lange juleferie udvidet - med 31 deltagere blev der fortalt mange gode historie, men som man siger - What's shared in the clubroom - stays in the clubroom :-)


Dog kan vi afsløre, at Esben igen havde være ude i den gode sags tjeneste og fået en vimpel med hjem fra Los Angles ledsaget af en stående invitation til os alle - vi kan bare kigge forbi:-)


3 minutter stod Rikke Gaardboe for - med sin gribende historie mindede hun  os  om, at intet i livet er en selvfølge - slet ikke velfungerende børn. Hendes Frederik  på 22 mrd. har efter en svær start lært at gå - vi skal huske at sætte pris på livet hver dag!!!



Og så tilbage til Distrikts Guvernøren Jan Brinck, 63 år - en af de yngste i sin Rotary klub i Hurup Thy. Han har været aktiv i Rotary siden 2005, hvor han blev engageret i indsamling til opbygning af en nedbrændt skole.

Distrikts Guvernøren lagde ud med lidt grundlæggende viden om Rotary:
  •  1,2 mio. medlemmer globalt - heraf af ca. 11.400 medlemmer i Danmark fordelt på ca. 280 klubber i ca. 200 byer fordelt over 5 distrikter - vi er en del distrikt 1440.
  • Rotary logoet med de 24 takker symboliserer 24 timer, og de 6 rum i hjulet står for ugens arbejdsdage - måske det skulle ændres til 5... Hjulet symboliserer, at Rotary er dynamisk og i bevægelse.
  • Udrydning af polio har haft stor fokus i flere år i samarbejde med WHO - projektet fortsætter frem til 2018 indtil videre.
  • Udveksling og udsendelse af unge er et andet stort indsatsområde. I dag findes der programmer for både studerende og unge under 30 år i arbejde. Rotarianere kan komme med ud som temaledere - kontakt Jan, hvis det har interesse.
  • Rotary er en stor familie med Rotaract for de unge og Inner Wheel for damerne, oprettet før de fik lov at komme med i mændenes klubber.

Rotary's nuværende Verdens Presidenten Ron D. Burton vil gerne, at vi engagerer os mere i fundraising. Rotary Foundation har en stor pengetank, men der er stadig mange steder i verden, hvor Rotary kan gøre godt.

Danmark er  det eneste land i Rotary, hvor automatisk doneres et tilskud pr. medlem til Foundation - p.t. kr. 550 pr. medlem hvert år.

Rotary's image skal styrkes - der skal gøre op med et støvet image som en klub for gamle mænd. Der er igangsat en kampagne, som kører i løbet af 2014 bl.a. med åbent hus på Rotary's fødselsdag den 23. februar. Vi bestemmer selv, hvilke aktiviteter, vi vil gennemføre i ACR. Vores PR udvalg er på sagen.

Distrikt Guvernøren prioriterer det gode klubliv højt - det er i klubberne, at Rotary lever. Distriktet er en støttefunktion, vi kan trække på efter behov.

En hurtig rundspørge viste, at det vi sætter pris på i vores klub er lyst til læring, sammenhold, netværk og velgørenhed - vi har en god klub :-)

Distrikts Guvernøren rundede sit indlæg af med at dele tankerne om etablering af en international Rotary klub i distriktet. Vi kan blive fadderklub, hvis vi vil - og det vil vi gerne. Hvis de kan gøre det i Herning, så kan vi også!

Tak til Jan Brinck for et super godt indlæg - og tak for et godt møde. Rart at se Jer alle igen.
De små børn synger

For referat
Sekretæren
Anne Louise Duus Kinnerup


7. januar 2014

3 nye medlemmer i december 2013


Aalborg City Rotary Club kunne i december byde velkommen til 3 nye medlemmer. Fra venstre side er det Dorthe Vestergaard, Wilhelm Balslow og Martin Schwab. 

Aalborg City Rotary Club har nu 38 medlemmer.